Noget af det enerverende ved forældrelivet er kampene med børnene om deres forbrug af smartphones og tablets. Det er konflikter, der kan køre op i en spids i ferierne, hvor idealet om den hyggelige ferie i bjergene støder hårdt sammen med Snapchat, Fortnite og den digitale verdens tusinder tilbud.
Men faktisk er ferietiden det allerbedste - og ofte eneste tidspunkt - at genforhandle, hvordan og hvor meget man i familien skal bruge sine devices.



























