Lyt til artiklen
Da jeg boede på kollegium som ung, boede der også en ung mand, som havde boet i New York. Når han købte en øl, lagde han altid og som refleks nogle mønter til bartenderen. De smilede, han smilede, og han var altid den, der blev betjent hurtigst igen.
Det efterabede jeg, og det gør jeg stadigvæk. For selv om jeg går ind for, at folk får en løn, de kan leve af, og jeg drømmer bestemt ikke om et arbejdsmarked som det amerikanske, hvor drikkepengene udgør hovedparten af de ansattes løn, kan jeg virkelig godt lide at give drikkepenge, når jeg bliver betjent af søde mennesker.
