»Jeg viser f.eks. et afsnit af Luksusfælden med to unge mennesker, der bruger for mange penge og ikke har råd til bryllup eller til at have hund. Det får eleverne til at reflektere over, at det kunne være dem om 3-4 år, hvis de ikke tænker sig om«.
Lars Allan Haakonsen er lærer i samfundsfag på Sindal Skole i Hjørring Kommune og ser det som et stort fremskridt, at privatøkonomi i nu tre år har været en obligatorisk del af undervisningen. Emnet indgår også i læseplanen for matematik i både 4.-6.klasse og i 8.-9. klasse.




























