Udsalgs-stormen på Black Friday går på tværs af mange forskellige varegrupper. Men for mandlige købere er det især forbrugerelektronikken, der trækker. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for online-betalingstjenesten DIBS.
I det hele taget er forbrugerelektronik og gadgets den allermest populære varekategori på Black Friday, viser undersøgelsen, i hvert fald når det gælder, hvad danskerne forventer at ville købe på udsalgsdagen. Undersøgelsen er nemlig foretaget forud for årets store udsalgsdag.




























