Mona Samir Sørensen: Billederne her er taget på Kastellet. Det ser utrolig mærkeligt ud, at stammerne stikker vandret ud fra skrænten. Hele vejen langs denne skrænt ligger træerne ned. Nogle af dem rammer søen. Kan du forklare, hvorledes det er gået til?
Søren Ryge Petersen: Ja, det ser mærkeligt ud, men man kan godt forestille sig, hvad der er sket. At tjørnebuskene er spiret helt af sig selv ved kanten af voldgraven, hvor de fik fred for plæneklipperne. Det er mindst 10 år siden.
Så voksede de sig større og større, både over og under jorden, som det sig hør og bør, men efterhånden blev stamme og krone så store og tunge, at rødderne fik et problem. De voksede jo kun til den ene side, for der var vand til anden. Det balancerede simpelthen ikke, og derfor hældede træerne mere og mere til siden og har nu lagt sig næsten helt ned.
Spørg Søren Ryge: Gad vide, om mine børnebørn nogensinde vil se en havremark?Eftersom jorden må være meget våd, er processen blevet fremskyndet. Lad os håbe, at træerne får lov til at leve videre i mange år, for de fejler jo ikke noget – har bare mistet det ene ben.
