Det er sådan set ikke fordi, der ikke plejer at være travlt i shoppingcentret Rødovre Centrum i dagene mellem jul og nytår.
Det er ikke unormalt, at folk står i en lang kø inde i centrets slagter for at sikre noget godt at spise på årets sidste aften. Og det er sådan set heller ikke unormalt, at folk tager sig en pause midt i alle indkøbene og sætter sig på en café på et af centres torve og drikker en caffe latte, som de gør det på The Spot Cafe lige ved siden centrets informationsbod.


























