Røde øjne, kløende pletter eller hævede kinder. Selv når du køber makeup, der kalder sig selv hudvenlig eller allergivenlig, kan den indeholde alt for store mængder af nikkel, krom og kobolt, oplyser Astma Allergi Danmark.
fakta
Mild makeup
Vælg makeup uden parfume og allergifremkaldende konservering. Spørg efter indhold af metaller, der hvor du handler makeup.
Brug apps som Skinallergy og Kemiluppen.
Gå efter Blå Krans-mærket makeup, som indeholder mindre end 1 ppm nikkel, krom eller kobolt. I øjeblikket findes det kun på makeup fra firmaet Lavinde. Og i Matas.
Vær opmærksom på kromstofferne C177288 eller C177289 i deklarationen.
Foreningen har testet 50 forskellige slags makeup af typen mascara, øjenskygge, foundation, pudder, eyeliner og læbestift, og mere end 30 havde for højt indhold af en eller flere metaller, siger Rikke Bille, miljøkemiker og chef for Astma Allergi Danmarks eget allergimærke Blå Krans.
»Det er bekymrende, især fordi det er umuligt at gennemskue, hvilke produkter der indeholder nikkel, krom og kobolt. Hvis du er en forbruger, som gerne vil være forsigtig eller har en allergi allerede, så er det meget svært. For så vil det være naturligt at gå efter allergimærkede produkter«, siger Rikke Bille.
Metaller er en slags ’forurening’, som følger med de farvestoffer, man bruger i makeuppen. Men de kan renses fra, hvis producenten er opmærksom. I de produkter, der er mærket med Blå Krans, skal andelen af nikkel, krom og kobolt være på et minimum.
Allergivenligt er ikke noget ord, der dur til noget i virkelighedens verden. Det er ikke nogen garanti for noget som helst.
Rikke Bille mener, at de firmaer, der producerer makeup, har alt for lidt fokus på metallerne og de problemer, som de kan give kunderne. Ifølge en stor europæisk undersøgelse fra 2016 lider 14,5 procent af befolkningen af nikkelallergi, 2,2 procent kan ikke tåle kobolt og 0,8 procent får allergiske reaktioner af krom.
Miljøministeren trodser 16 eksperter i sag om allergiBlandt de testede 50 produkter har 25 en eller anden form for påskrift eller mærke, som skal vise, at produktet var allergivenligt, hudvenligt eller ’naturligt, uden toksiske stoffer’. Ud af dem har 18 produkter et for højt indhold af et eller flere metaller.
»Vi sætter grænsen ved 1 ppm (parts per million) i makeup, fordi det er et produkt, som du har på hele dagen. Nogle af de ’allergivenlige’ eller ’hudvenlige’ er tæt på den grænse, men andre overskrider den helt vildt«, siger Rikke Bille.
For eksempel indeholder en ’naturlig’, sandfarvet øjenskygge 27,5 ppm nikkel og 113 ppm krom. En ’allergivenlig’ blush har 8,35 ppm nikkel, 7,2 krom og 3,5 kobolt i sig. Og en ’allergitestet, parfumefri’ foundation ligger på 2,7 ppm nikkel og 4 ppm krom.
Hudallergi rammer hver femte dansker
Astma Allergi Danmark sætter i hele februar fokus på hudallergi, som rammer cirka hver femte dansker.
27,9% af kvinder har hudallergi
13,2% af mænd har hudallergi
19% af piger under 18 år har hudallergi
12,4% af drenge under 18 år har hudallergi
Astma Allergi Danmark har valgt ikke at lægge navnene på de testede produkter ud, fordi mængden af metaller kan være forskellige fra den ene produktion til den anden. I de forskellige makeup-mærker har nogle en fin mascara, men meget krom i øjenskyggen, mens det i et tredje mærke kun er foundation, der er problemet. De svingende mængder gør det endnu sværere at være kunde.
'Milde' cremer kan indeholde skadelig kemi»Vores medlemmer fortæller, hvordan en bestemt mascara, som de kunne tåle, pludselig giver dem udslet omkring øjnene. Formentlig fordi mængden af metaller er blevet meget højere i den«, siger Rikke Bille.
Metalallergi bliver overset
Når hudlæge Christian Avnstorp møder en patient med eksem på øjenlågene, ved han godt, at det kan være metaller, der har sat gang i problemet. Men det er et detektivarbejde, der går i gang, for metallerne er som regel ikke deklareret. Heller ikke, selv om produktet hævder at være særligt mildt eller klinisk testet af hudlæger.
»Allergivenligt er ikke noget ord, der dur til noget i virkelighedens verden. Det er ikke nogen garanti for noget som helst, for der ligger ikke nogen regler for, hvad det dækker over. Det eneste, der er noget værd, er, hvis produktet klart fortæller, hvad det indeholder«, siger Christian Avnstorp.
Parfumerede babycremer meldt til myndighederneFor eksempel står der ofte ’uden parfume’ eller ’uden parabener’. Men metaller får ikke samme opmærksomhed, for der er meget ringe viden om dem.
»Jeg er ikke i tvivl om, at der er et problem, når jeg ser patienterne. Men vi ved ikke ret meget om, hvor omfattende det er, og jeg er sikker på, at mange tilfælde ikke bliver opdaget«, siger Christian Avnstorp. I stedet bliver parfume eller et konserveringsmiddel typisk mistænkt.
I Videnscenter for Allergi er professor og overlæge Jeanne Duus skeptisk over for Astma Allergi Danmarks konklusioner om metaller.
»Jeg sidder på en hospitalsafdeling, og vi ser ikke de her patienter«, siger Jeanne Duus, men medgiver, at der ikke er meget viden på området.
Mærket Blå Krans og andre mærker, som vil sikre lavt metalindhold, vil være en hjælp for Christian Avnstorps patienter, mener han:
»Det gør, at de kan finde de rigtige produkter. Og at vi kan blive klogere på, om det har en effekt at undgå metallerne«.
fortsæt med at læse


























