Køb af andelsbolig er blevet sværere for købere, som hverken har opsparing eller forældre med dybe lommer – og mange boligsøgende aner det ikke.
De nyeste regler indeholder lovkrav om, at købere skal stille med en udbetaling, som kan være flere gange større, end mange boligsøgende tror. Det kommer bag på mange, fortæller bankfolk.
»Der er simpelthen nogen, der ikke kan komme igennem nåleøjet. Det kan være på grund af egen økonomi, men det kan faktisk også være på grund af andelsboligforeningens økonomi«, siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.
Mange tror, at udbetalingen kun skal dække 5 procent af prisen på selve andelsbeviset. En andelsbolig til 1,2 millioner kroner ville dermed kræve en udbetaling på 60.000 kroner. Men udbetalingen skal også dække 5 procent af den del af foreningens gæld, som man i princippet overtager, når man køber en andel.
Ligger andelsboligen i en forening med relativt høj gæld, kan det betyde en langt større udbetaling. I et regneeksempel fra Arbejdernes Landsbank er foreningens gæld af en størrelse, så køberens bid af gælden er på 2,8 millioner kroner. Dermed ender den såkaldt tekniske værdi af boligen på 4 millioner kroner. Det betyder, at køber skal stille med en udbetaling på 200.000 kroner.
Flere banker oplever af den grund at måtte sige nej til flere end tidligere.
»De øgede krav går især ud over de yngre købere, som har fået sværere ved at komme ind«, siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Mere robust økonomi
Kravet om udbetaling udspringer af en politisk aftale fra november 2017. Formålet er at gøre andelshaveres økonomi mere robust over for prisfald på boligen. Men økonomer og organisationer sætter spørgsmålstegn ved, om kravet til opsparing behøver være så højt.
Høj gæld er ikke nødvendigvis lig med usund økonomi i foreningen. Forklaringen kan i stedet være, at foreningen er af nyere dato, eller at der for nylig er taget store lån til renovering af ejendommen.
I Boligøkonomisk Videncenter under Realdania understreger seniorøkonom Marc Lund Andersen, at man er tilhænger af udbetalingskravet ved køb af andelsbolig, men en egenbetaling på 5 procent af den tekniske værdi er i overkanten:
»Det rammer ganske enkelt mange for hårdt, særligt med tanke på, at andelsboliger oprindelig var tiltænkt en rolle som mulig bolig for mindre velhavende«.
Samme bekymring har Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Direktør Jan Hansen medgiver, at det kan være fornuftigt med en vis opsparing, men han forstår ikke, at man også stiller krav om en udbetaling på 5 procent af køberens del af foreningens gæld«
»Det er jo – modsat i en ejerbolig – en gæld, du ikke hæfter for som andelshaver. Du hæfter kun med dit indskud«.
Finanstilsynet oplyser, at en vejledning i, hvordan banker vurderer, om udbetalingen kan være lavere eller højere, er på vej i høring. Udgangspunktet er stadig 5 procent af den tekniske værdi.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har ikke haft tid til et interview, men Politiken har spurgt ham på e-mail, om han er klar over de konsekvenser af lovpakken, som bankerne nu fortæller om, og om der skal gøres noget ved det. Jarlov svarer:
»Vi vil selvfølgelig nærlæse alle de indkomne synspunkter. Udgangspunktet er dog, at vi holder fast i kravene for at undgå et alt for oppustet boligmarked«.
fortsæt med at læse
