I et lille år har jeg arbejdet på at komme i form, blandt andet ved at kaste masser af penge efter en personlig træner i en erkendelse af, at jeg har flere penge, end jeg har vilje.
I den sidste måneds tid er det lykkedes mig at komme dertil, hvor jeg pludselig og lidt overraskende synes, det er sjovt at træne, hvor heltefølelsen svulmer op i brystet, når jeg er færdig. Se, hvad jeg kan. Det er ikke det helvede af smerte og dødelig udmattelse, det plejede at være, hvor fibrene i højre knæ efter en løbetur skreg i smerte, hvor jeg klamrede mig med to hænder til gelænderet ned ad trappen i crossfitcentret, fordi mine benmuskler var så svækkede, at jeg ellers ville styrte i døden. Nu er det en nærmest nydelsesfuld ømhed.




























