Det er en myte, at der mangler boliger i store studiebyer som København, Aarhus og Aalborg.
Boliger er der masser af, hvis du vil være lejer og har penge på lommen. I løbet af de seneste 8 år er antallet af lejeboliger nærmest eksploderet, og lige nu slår antallet af ledige lejeboliger alle rekorder, lyder det fra de største lejeboligportaler.