Egentlig er det først om en uge, at det er ti år siden, at ham, der blev min mand, og jeg mødte hinanden. Men vi fejrer det i morgen, når Superligaens sidste runde spilles. For vi mødtes til en fest før den sidste kamp i fodboldsæsonen.
Dengang som i år havde FC København vundet mesterskabet, og det fejrede vi – en stor flok – med frokost i Fælledparken. Det var pinse, solen skinnede som besat, og Nikolaj, som han hedder, kom lidt senere end de andre. Jeg kiggede på ham og tænkte ’han ser sød ud’, og da vi brød op, sagde jeg helt kækt – og måske påvirket af de gin tonics, vi havde drukket – »skal jeg ikke have dit nummer, så kan vi mødes bagefter?«.




























