De første mange år lavede vi ikke andet end at slibe kanter af hinanden. Resten af tiden brugte jeg på at blive mødt med, at det, jeg selv synes er helt rigtigt, måske bare er en fiks idé.

Sarah Skarum: I virkeligheden er det jo et sindssygt projekt at ville bo sammen med en anden

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Egentlig er det først om en uge, at det er ti år siden, at ham, der blev min mand, og jeg mødte hinanden. Men vi fejrer det i morgen, når Superligaens sidste runde spilles. For vi mødtes til en fest før den sidste kamp i fodboldsæsonen.

Dengang som i år havde FC København vundet mesterskabet, og det fejrede vi – en stor flok – med frokost i Fælledparken. Det var pinse, solen skinnede som besat, og Nikolaj, som han hedder, kom lidt senere end de andre. Jeg kiggede på ham og tænkte ’han ser sød ud’, og da vi brød op, sagde jeg helt kækt – og måske påvirket af de gin tonics, vi havde drukket – »skal jeg ikke have dit nummer, så kan vi mødes bagefter?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her