Det kan lyde skørt, men de fleste danskere går forkert på deres fødder, og det er skyld i et hav af småskavanker, fra hælsporer over ømme ankler til klemte nervebaner. Det siger bevægelsespædagog Lisbeth Olesen, der er gå-vejleder hos ’Gå dig i balance’. »Vi lever i en kultur, hvor vi fokuserer på at leve sundt, men slet ikke er bevidste om vores gangbevægelser. Vi tror ikke, at den måde, vi går på, kan give skader, men det kan det faktisk«, siger Lisbeth Olesen.
Her er tre forkerte måder at gå på
Fejl 1: Tilbagelænet gang
Den biomekanisk korrekte at gå på er at bruge sine fødder til at skubbe sig frem.
Det foregår nogenlunde sådan: Du lander på hælen uden stor vægt, ruller hurtigt videre til forfoden og skubber fra. Bevægelsen ender med, at dine fodsåler er synlige for folk, der står bag dig. Foden slipper jorden bag dig og svinger derefter ubesværet frem som et pendul.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.