Tusindvis af forbrugere oplever eller har oplevet problemer med det tastatur, som Apple siden 2015 har sat i langt de fleste udgaver af sine populære bærbare MacBook-computere.
Tastaturet er enormt følsomt over for støv, blandt fordi tasterne er meget flade, hvorved støv og skidt nemt kan sætte sig fast under tasten, når det har kilet sig ned i mellemrummet mellem selve tasten og metalpladsen, som hele tastaturet ligger i. Det har som konsekvens, at forbrugere oplever, at taster sætter sig fast og ikke reagerer på tryk. Nogle oplever, at bogstaver eller tegn gentages uventet, mens andre er vidne til, at bogstaver og tegn slet ikke vises, når de har trykket på tasten. Det er ifølge Apple også et problem, at taster føles træge og ikke reagerer »på en konsistent måde«. En stor del oplever, at mellemrumstasten stopper med at fungere.




























