I Aalborg overvejer en præst efter succes med drop in-bryllup at indføre et fast ritual for ægtepar, der vil bekræfte kærligheden. Og i Køge har 2. viceborgmesteren opfundet sit eget ritual til allerede gifte par og tegnet en fin attest med to hjerter.

Sognepræsten prøver at finde svaret på danskernes dobbelt-ja: Vi flyder rundt i relationerne, så vi skal have bevis på, at vi betyder noget for den anden

Lyt til artiklen

Pia Kjærsgaard har gjort det. Niels Brandt (forsangeren i Minds of 99), Susse Wold, Salma Hayek, Ozzy Osbourne, Beyoncé og David Beckham.

Alle har de giftet sig igen med den partner, de har været gift med i årevis. De har – ofte på den oprindelige bryllupsdato eller på Valentine’s Day – fornyet deres løfte om at elske hinanden for evigt. Det, man i USA mundret kalder renewal of wedding vows.

Ægteparret Eva og Joakim Hesse Lundström fortalte i Politiken fredag historien fra deres bonusbryllup på Bornholm.

Joakim og Eva gennemførte bryllup nummer 2 på klipperne: Derfor giftede vi os – igen

»Jeg tror, der er tale om en trend. På det seneste har vi fået flere forespørgsler om, hvorvidt vi kan give vores velsignelse til par, der allerede er godt gift. Det er vi lidt uforstående overfor. Men nu befinder vi os jo i Aalborg City, og det er jo her trendsetterne er«, fortæller sognepræst Sophie Nordentoft fra Vor Frue Kirke i Aalborg.

Det typiske mønster er ellers, at et ungt par bliver gift på rådhuset for at få styr på juraen omkring børn, bil og bolig – og venter nogle år med den store fest og med kirkebrylluppet i form af en ’kirkelig velsignelse’. Men nu kommer de altså rendende også mange år efter ægtemålet og vil have en guddommeligt autoriseret forlængelse af kontrakten. Sognepræsten forklarer det sådan her:

Brug for at mærke efter

»Vi flyder så meget rundt, både i parforhold og venskaber. Så vi skal have bevis på, at vi betyder noget for den anden. Den romantiske kærlighed har sejret 200 procent. Nu efterspørger vi varighed, stabilitet og en viden om, at vi har et forhold. Elsker. Elsker ikke. Det skal genbekræftes hver dag. Vi tager temperaturen på vores parforhold, og vi har brug for at mærke efter, for nu at bruge et af tidens ord. Det er ikke længere nok bare at tage to flødeskumskager med hjem om lørdagen til at hygge sig med«.

Michael mødte kærligheden ved en halloweenfest: »Da hun sagde, at gnisten var væk, vidste jeg stadig, at det skulle være hende«

Sophie Nordentoft har lige viet 24 par ved et drop-in bryllup i Vor Frue Kirke fredag 12. juli. Det var en overvældende succes for kirken, at de pludselig kunne få fat i nogle mennesker, som ellers ikke lige havde fået det gjort. Og i forlængelse af det, kunne hun godt forstille sig, at kirken meldte ind med et nyt ritual til bekræftelse.

»Jeg kan godt set det for mig som en vare på hylderne. Kom herhen på bryllupsdagen, så tager vi en omgang mere i manegen. På den måde ville vi kunne få lov at gøre det i vores ramme. Så det ikke kun kommer til at handle om parforholdet med et helt bestemt vokabular fra selvudviklingens skuffe«, siger Sophie Nordentoft.

»Vi har et sprog, der er lidt bredere og ældre. Og vi kan få det horisontale med, forholdet til det åndelige og til fællesskabet«.

Urgammel skik

Faktisk har man især på landet haft en tradition for at velsigne brudepar på sølvbryllups- og guldbryllupsdagen som en højtidelig start på selve festen. Det er i det lys, man skal se politikeren Pia Kjærsgaard og Henrik Thorups bekræftelse af 50 års ægtestand i Sankt Pauls Kirke i Nyboder i København forrige år.

De blev kirkeligt velsignet af Kathrine Lilleør, der er præst i 3. generation. Hun siger:

»Det er jo en urgammel skik. Især på landet. Min bedstefar har forrettet utallige af dem. På Fyn, hvor min onkel var provst, begyndte sølv- og guldbryllupsfesten ofte i kirken«, siger sognepræsten.

»Jeg tror, ægtefolk kommer for at få et perspektiv. Så festen får en dybde. For hvad er det, vi fejrer? At vi, trods den modgang der er i alle forhold, alligevel kan stå her i dag. Jeg ser det ikke som en trend, men et naturligt behov for at sige tak. Ligesom vi aldrig holder op med at sige: Jeg elsker dig«.

Gør sig umage

Mange søger også bekræftelse af deres ægteskab udenfor kirkens mure. Symbolikken er blevet vigtigere. Man gør sig mere umage om at skabe et ritual, der er parrets eget, mener Heidi Noer-Hvarre, fra Strøby ved Køge, hvor hun i firmaet Two Hearts arbejder som bryllupsplanlægger for 30-40 par om året.

»De sidste 2-3 år har det ændret sig. Man gør mere ud af festen. Flere trækker ud af kirken – de vil gerne sætte deres eget præg på det. Nogle vælger at trække præsten med ud for eksempel i naturen. Det er vigtigt at gøre det til sit eget. Det er vores bryllup, vores kærlighed, vores!«

Sissel og Christian endte i parterapi: »Min eller din måde er jo ikke den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Det lærte vi«

Bryllupsplanlæggeren tror, det handler om de kedelige skilsmissestatistikker, der fortæller, at hver andet ægteskab går i stykker, og at alle ved, at man skal arbejde hårdt for at holde fast i kærligheden. Sådan ser hun også tendensen med at bekræfte sit bryllup.

»Det er symbolikken. At man godt vil holde fast i kærligheden, at man vil skabe sit eget, for eksempel ved hvert 5. år at kunne sige: Vi fornyr vores bryllupsløfter og holder et bryllup med nyt tema som strandbryllup, Las Vegas eller White Party«.

Gengift hos Dracula

Heidi Noer-Hvarre ser tendensen til genbekræftelse på sociale medier og i de bryllupscirkler, hun bevæger sig i. Som et eksempel nævner hun Angelina Wiese Devine, bryllupsfotograf i Odense, der 4. august tager til ’Draculas slot’ i Rumænien for at sige ja – for fjerde gang – til sin mand, selv om det kun er 12 år siden, de første gang blev viet med bryllupskage i seks etager og brudevals.

Spørger man bryllupsfotografen fra Pinkstudio, siger hun, det er manden, der insisterer:

»Min mand pendler hver dag, og jeg er selvstændig. Så til hverdag ser vi nærmest ikke hinanden i vågen tilstand. Så er det her bryllup på Branslottet er et afbræk i det hele. Han ’friede’ til mig på min runde fødselsdag. Det giver os noget, at vi lige bliver mindet om vores kærlighed. Og så har vi 4 dage på et hotel med dem, vi holder allermest af«.

Angelina Wiese Devine næste mærkedag bliver så kobberbryllup om et halvt år, som de endnu ikke har planlagt. Men hun overvejer en middag for dem, ikke havde mulighed for at tage med til Rumænien.

Viceborgmesterens små hjerter

Ude om på kommunekontorerne får man mange henvendelser fra borgere, der gerne vil have en ceremoni for at fejre bryllupsdagen efter års samliv. Fra Københavns Kommunes sekretariat meddeler man, at det ikke er muligt at leje en giftefoged til dette formål (normalpris 3800 kroner for en vielse).

Heller ikke Odsherred Kommune, hvor Eva og Joakim Hesse Lundstrøm blev viet for 10 år siden (se historien her), kan tilbyde at højtideligholde mærkedagen.

»Man kan sagtens lave en ceremoni, det kan du og jeg jo også gå ud og gøre. Men kommunen kan ikke gifte folk, der allerede er gift. Vi har simpelthen så mange vielser i forvejen – vi har rigeligt at se til«, siger Hanne Kristiansen fra sekretariatet i Odsherred Kommune.

Tidens vigtigste parforholdsråd: Køb et vækkeur

Så hård i filten er 2. viceborgmester i Køge, Mette Jorsø, ikke. Hun sidder i byrådet på 8. år og er giftefoged i den normale turnus, hvor hun cirka hver anden måned vier et par i byrådssalen med borgmesterens bemyndigelse. Men nu går altså ud – helt privat og uden nogen form for vederlag– og højtideligholder for længst afholdte bryllupper.

»Lige pludselig er der mange, der spørger. Derfor har jeg også lige været ude og bekræfte et par, der ellers havde givet den hele armen med stort bryllup for et år siden«, fortæller Mette Jorsø fra sin ferie i Sydfrankrig.

Hun har lavet sit eget ritual til bekræftelsen og har designet sit eget papir med to hjerter, hvor de to navne kan stå i, og så skriver hun selv under. Og selv om det ikke er officielt, så kan det godt give hende sommerfugle i maven, når hun skal stå for et surprise-bryllup året efter vielsen.

»Gommen havde arrangeret det hele og lokket sin kone ud af huset på deres 1. bryllupsdag en lørdag. Så kom de hjem. Jeg stod der ved et bord for enden af en allé af oliventræer og blomsterranker, og gommen tændte på sin telefon for en melodi, der betyder noget for dem som par. Han førte bruden op til mig mellem alle gæsterne. Parret blev begge meget rørt. Jeg spurgte selvfølgelig først, om hun ville bekræfte vielsen. Det ville hun heldigvis godt«.

2. viceborgmesteren har også været med til surprise-sølvbryllup, hvor det var de op mod 100 gæster, der ikke anede, at de skulle til genvielse, og det gjorde især parrets døtre berørte.

Og så har hun været med til at overraske et brudepar, der havde ’snydt’ familien ved at blive viet i Las Vegas. Da de kom hjem til 30-års fødselsdag, stod der pludselig en giftefoged og bad dem bekræfte deres bryllupsløfte, og så fik den ellers med afklippede sokker og brudevals.

Mette Jorsø har pænt spurgt om lov hos økonomiudvalget, men ellers blander hun hverken kommune eller stat ind i noget. Det gør bare hende selv glad. Og hun ved, at mange andre byrådsmedlemmer også er blevet spurgt om at kaste lidt glans over kærlighedsbudskabet.

Mette Jorsø tror, at folk prøver at undgå at ende i den halvdel af ægteparrene, der bliver skilt. Og så tror hun det handler om at insistere lidt mere.

»Måske fordi vi er blevet så digitale. Vi har brug for at komme hinanden ved. Jeg tænker måske, det er fordi, vi søger det her nærvær. Vi har en fortravlet hverdag og brug for at vise, at vi hører sammen«.

Per Munch

fortsæt med at læse

Joakim og Eva gennemførte bryllup nummer 2 på klipperne: