I mine vindueskarme står tre aflæggere af en aflægger af en aflægger af den svigermors skarpe tunge, min farmor fik af sin svigermor til sit bryllup med min farfar under krigen.
I farmors stue stod der potteplanter på hver centimeter af vindueskarmene og aflæggere af hendes ’svigermødre’, som hun kaldte dem, i hver eneste. I mit barndomshjem var der planter på piedestaler, i vinduer og på gulve. Og en aflægger af farmors svigermødre, som stadig trives trods sin høje alder.