Lyt til artiklen
Der er dem, der hvert efterår sidder med ungerne og snitter store tunge græskar om til frygtindgydende monstre. Og der er dem, der ikke magter besværet og i stedet finder det plastikgræskar frem, de købte for nogle år siden som spotvare i Netto.
Det er som så meget et spørgsmål om temperament. Men hvad er egentlig bedst i disse klimatider? Plastikgræskarret, der kan bruges igen og igen, eller det ægte græskar, der er produceret med kunstgødning og pesticider, og som ofte smides ud uden at blive spist?
