Når man hele livet har betalt fagforeningskontingent og været lovlydig, forventer man ikke at blive truet med en retssag af sin pensionskasse. Men det er sket for godt 100 beboere i de røde murstensejendomme Frederikshave i det centrale Hillerød en kort spadseretur fra Slotsøen.
Her har ejeren af boligerne, de sundhedsansattes pensionsselskab PKA, stævnet lejerne – PKA’s egne medlemmer, som er sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre – med krav om betaling af en højere husleje. Også selv om pensionskassen forinden havde fået lejeforhøjelsen underkendt i huslejenævnet.
Serie
Penge søger boliger
Almindelige menneskers lejeboliger er blevet et vigtigt investeringsobjekt for store pengetanke.
Politiken ser på konsekvenserne.
Flere af stævningerne er sendt til lejere, der var døde, med krav om, at de skal møde i Retten i Hillerød. Politiken kender identiteten på fire afdøde sagsøgte, som ifølge stævningen »tilpligtes« at betale den højere husleje.
»Det kom som et chok for mange beboere«, siger formand Lars Bo Andersen fra Frederikshave Beboerforening.
Stævningen indløb i foråret og afventer nu at blive behandlet i boligretten.
»Nogle af beboerne er i mellemtiden flyttet på plejehjem, og andre var døde, så det er boet, som er stævnet. Det er virkelig barske metoder«, siger beboerformanden, der er på det rene med, at PKA har ret til at gå videre med huslejenævnets afgørelse til boligretten.
Huslejestigningerne fra PKA ligger på mellem 200 og 400 kroner om måneden, hvilket er mere end de almindelige prisstigninger. Begrundelsen var stigende omkostninger ved drift af ejendommene. For såvel PKA som andre danske pensionskasser er lejeboliger i stigende grad blevet et vigtigt investeringsobjekt.
Kirsten Johansen har arbejdet i hospitalsvæsnet i over 40 år som lægesekretær, boet i Frederikshave siden 1990 og, som hun siger, »været tvangsindlagt til at være medlem af PKA«.
»Da jeg åbnede for e-Boks og så en besked fra en domstol, tænkte jeg en masse, indtil jeg forstod, at det var noget med huslejen«, fortæller hun om en dag, hun kalder »overvældende«. Telefoner begyndte at gløde, naboer ringede til hinanden eller til retten for at få en forklaring.
Lejernes Landsorganisations chefjurist, Anders Svendsen, kalder det »aggressivt«, at pensionskasser ikke stoler på, at huslejenævnet kan ansætte en lejligheds værdi og en passende husleje, »men de har naturligvis ret til at prøve spørgsmålet ved domstolene«.
Nikolaj Stampe, der er ejendomsdirektør PKA, fastslår, at pensionskassen »er opmærksom på, at det kan være en ubehagelig oplevelse som privatperson at modtage en stævning«.
»Men det er den formelle tilgang, som lejeloven foreskriver«, fastslår han og fastholder, at den varslede leje i Frederikshave er rimelig.
PKA-direktøren medgiver, at pensionskassen er ude i en balancegang:
»Samtidig vil vi gerne være troværdige udlejere og give vores medlemmer et godt afkast gennem vores investeringer, men det mener vi også sagtens kan gå hånd i hånd«.
På landsplan får to ud af tre lejere helt eller delvis ret, når de klager til huslejenævnene, mens udlejerne kun vinder hver tredje sag. Det viser en gennemgang af huslejenævnsdatabasen foretaget af Boligstyrelsen af 7.370 huslejesager fra 2014 til 2017.
Morten Østrup Møller, juridisk direktør i udlejernes brancheorganisation Ejendom Danmark, er ikke overrasket over, at udlejerne taber flest gange. Han peger på, at klagesagerne trods alt kun svarer til en halv procent af alle landets lejemål, og at det ofte er private borgere, som udlejer egne boliger, der taber sager.
»Selvfølgelig kan mere professionelle udlejere også tabe sager, for lejelovgivningen er kompliceret«, siger han.
Imens funderer tidligere lægesekretær Kirsten Johansen i Frederikshave: »Nu er jeg efter et langt arbejdsliv blevet truet med retssag af min egen pensionskasse. Det opfatter jeg som, at de kun er interesseret i at hive penge ud af os«.
fortsæt med at læse


























