Jeg skrev om blomsterenge i lørdags. Især om, hvor svært det er med den slags, men at de 200.000 sommerhushaver jo er et godt sted at begynde.
Men jeg vil minde om, at det ikke behøver være så svært og småt alt sammen. Jeg kan ikke henvise til en undersøgelse eller et studie eller andet fornemt, men mine egne øjne har i stigende grad set, hvordan både stat, regioner og kommuner stille og roligt er ved at finde ud af, at borgerne (vælgerne) hellere vil kigge på blomster end på klippet græs. Det er især de uendelige rabatter langs med vejene, der tilsammen fylder mere end en nationalpark. Hvis de klippes lidt mindre, kommer der altså en del blomster helt af sig selv, og hvis der er en kreativ sjæl på den rette plads hos stads- eller kommunegartneren, så kan man opleve det, jeg har set de sidste år på min vej til Aarhus. At flere store rundkørsler er blevet til et blomsterflor – at flere kilometer bred midterrabat er blevet til den fineste blandede buket af blomster. At et kraft-varme-værk også har set fidusen og erstattede den gigantiske grønne plæne med vilde blomster. At den nye motorvej mellem Aarhus og Herning har fået grønne skråninger og rabatter med et tydeligt indslag af både lupiner, kodrivere og andet godt. De har sgu blandet blomsterfrø i græsset, da de såede, bravo!
