Fagforbundet Djøf beder nu offentlige chefer forklare, hvorfor de nærmest per automatik prikker deres ældre medarbejdere, når der skal uddeles fyresedler.

Seniorer får flere fyresedler

Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det lugter af diskrimination og fordomme, når offentlige styrelser, virksomheder og institutioner år efter år vælger at uddele flere fyresedler blandt ældre medarbejdere end blandt yngre.

Det er meldingen fra fagforbundet Djøf, der i en årrække har påvist en tydelig overrepræsentation af seniorer, når der bliver uddelt fyresedler i det offentlige.

Derfor vil forbundet nu henvende sig direkte til direktører og chefer i det offentlige for at få en forklaring og, om muligt, en ny kurs i fyringskulturen.

»Det er, som om offentlige arbejdsgivere har besluttet sig for, at ældre medarbejdere per definition er mindre produktive og mere støvede end deres yngre kolleger. Det er vi nødt til at gøre noget ved, for det ser ærligt talt ud, som om de ældre medarbejdere bliver afskediget på baggrund af luftige fordomme og aldersdiskrimination«, siger Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte medlemmer af Djøf.

I en række artikler hen over julen har Politiken beskrevet, hvordan mange seniorer bliver fanget i lange ledighedsperioder, hvis de mister jobbet i moden alder, og det selv om mange virksomheder mangler arbejdskraft.

Og seniorerne bliver tilsyneladende ramt på flere fronter; i hvert fald på de offentlige arbejdspladser, hvor Djøf’s ældre medlemmer tilsyneladende står forrest i skudlinjen, når sparerunder, organisationsændringer og omstruktureringer koster arbejdspladser.

Analyse af seniorer

Mens de offentligt ansatte jurister og økonomer over 50 år udgør godt 20 procent af Djøf’s medlemsskare, tegner denne gruppe sig for hele 35 procent af de fyrede medlemmer, viser forbundets nyeste undersøgelse fra 2017.

Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende, understreger Sara Vergo:

»Når man som senior har en større risiko for at blive fyret og samtidig har sværere ved at finde et nyt job, hvis man bliver ledig, så er der altså behov for, at vi får analyseret seniorområdet grundigt forud for overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked til næste år«, siger hun.

I forvejen har op mod 8.000 offentlige chefer en selvstændig afdeling i Djøf, hvor Sara Vergo starter sit forsøg på at få ’cheferne’ i tale.

»Hvorfor skal det være særlig svært for seniorerne i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor det politiske budskab til os alle er, at vi skal hæve pensionsalderen og dermed forlænge arbejdslivet?«, spørger hun.

»Det er da et paradoks, at vi på den ene side får at vide, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet og på den anden side oplever, at vi som seniorer bliver mindre værdifulde og dem, der lettest kan undværes«, siger hun.

Og den analyse deler formanden for de offentlige chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, der til daglig er ambassadør i Canada:

»Der er noget, der tyder på, at seniorerne er overrepræsenteret i fyringsrunderne, og det er bestemt ikke i orden. Det duer ikke, hvis seniorernes kvaliteter ikke bliver anerkendt og udviklet«.

»Derfor er jeg helt enig i, at vi har behov for at få det her område belyst bedre og at få de offentlige chefers egne forklaringer på, hvorfor der tilsyneladende er denne forskelsbehandling«, siger hun.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra den statslige Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Michael Olsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her