Mormor fisker ikke længere nydeligt foldede hundredkronesedler op af portemonnæen ved kassen i supermarkedet; hun betaler med sit kontaktløse dankort eller MobilePay.
Nationalbanken dokumenterer i en ny analyse, at danskerne i høj hast er på vej væk fra kontant betaling i butikker og servicebranchen. På tværs af alle aldersgrupper bliver kun 16 procent af betalingerne nu klaret kontant.
»Men især de ældste borgere har ændret adfærd, og det er den ændring, der har drevet udviklingen de seneste år«, siger Marianne C. Koch, chef for detailbetalinger i Nationalbanken.
Sådan ændrer vores brug af kontanter sigI løbet af kun to år har de 70-79-årige nemlig halveret deres brug af kontanter: I 2017 brugte de ældre kontanter ved 4 af 10 betalinger. I 2019 var andelen nede på 2 af 10 betalinger.
Nationalbankens undersøgelse viser samtidig, at brugen af kontanter er lavere blandt danskere, der har betalingsappen MobilePay på telefonen end blandt befolkningen generelt.
Ustresset betaling
6 af 10 danskere i alderen 70-74 år har nu MobilePay, oplyser pressechef Peter Kjærgaard fra det Danske Bank-ejede selskab.
»Gennem flere år har den stærkeste vækst i brugen af MobilePay været blandt de ældre aldersgrupper over 70 år. De var tøvende i starten, men de seneste år er det nærmest eksploderet«, siger han.
Gennem flere år har den stærkeste vækst i brugen af MobilePay været blandt de ældre aldersgrupper over 70 år
Men også udbredelsen af de kontaktløse betalingskort, der ikke kræver indtastning af kode, har været med til at fortrænge kontanter som en del ældres foretrukne valg i butikkerne, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea:
»Det er nemt, og det gør betalingssituationen ustresset. Man slipper for at rode med byttepenge og risikerer heller ikke at få afluret sin kode«, påpeger hun.
Nej. Det har jeg aldrig. Øhm nej: Fire danskere fortæller om deres brug af kontanterMens Nationalbanken understreger, at den ikke ser et samfund helt uden kontanter inden for en overskuelig fremtid, opfatter detailhandlen de nye tal som et argument for, at lovkravet til butikker om at tage imod kontanter i bemandede butikker skal fjernes.
»Det er utidssvarende at tvinge butikkerne til at have et meget stort og dyrt setup for at modtage få kontanter«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Loven skal evalueres i næste folketingsår, og detailhandlen ønsker, at butikkerne får frit valg.
»Det vil ikke betyde, at man ikke kan betale kontant nogen steder. Kontantbetaling bliver et konkurrenceparameter ligesom vareudbuddet«, mener Henrik Lundgaard Sedenmark.
Danske ældre er mest digitale
I Forbrugerrådet – Tænk er holdningen, at en udfasning af kontanter som betalingsmiddel er urealistisk:
»Kontanterne skal bevares. Så længe, det er et tilvalg, er det kun positivt, at flere ældre benytter de nye betalingsmuligheder. Men hvis vi indretter samfundets infrastruktur til udelukkende digital betaling, lader vi dem, der ikke vil eller kan bruge den mulighed, i stikken«, siger økonom Ida Marie Moesby med henvisning til bl.a. socialt udsatte og mennesker, der ikke ønsker at afsætte digitale spor.
De ældste generationer i Danmark er markant mere digitaliserede på betalingsområdet end deres jævnaldrende i Europa, påpeger Marianne C. Koch fra Nationalbanken. I EU-landene bruger borgere over 65 år kontanter i cirka 8 af 10 betalinger, viste Den Europæiske Centralbanks seneste undersøgelse.
Herhjemme bliver seniorerne bl.a. påvirket af de digitale vaner hos deres børn, børnebørn og omgangskreds, vurderer 73-årige Willi Nielsen, der i Ældre Sagens regi har holdt en række foredrag om mobile betalingsformer, senest i Grindsted i januar for 62 tilhørere.
»Når seniorerne først har en smartphone, så bruger de også dens funktioner. Og nu er tilhørerne også begyndt at spørge ind til ApplePay«, fortæller han.
fortsæt med at læse



























