Han ved godt, at han ligner lidt af en mønsterbryder. Men Gregers Dröge Bruun holder sig klogeligt fra at kommentere ansættelsespolitikken andre steder i staten. Derimod fortæller han gerne, hvordan han som chef for økonomienheden i den statslige Styrelse for Patientsikkerhed ansætter sine medarbejdere.
Her er to af tre nyansatte medarbejdere over 50 år, og selv om det ligner et bevidst valg, er pointen faktisk den stik modsatte, nemlig at alderen er aldeles, komplet, revnende ligegyldig, når man ansætter nye medarbejdere i enheden.




























