Der er 1.000 gange flere coronasmittede i den svenske hovedstad, Stockholm, end hidtil antaget. Sådan lød budskabet tirsdag fra Folkhälsomyndigheten, det svenske svar på Sundhedsstyrelsen.
Men allerede onsdag måtte Folkhälsomyndigheten trække sin »modellering af antallet af covidsmittede i Stockholm« tilbage, fordi rapporten indeholder alvorlige fejl, meddeler den svenske myndighed ifølge SVT Nyheter.