Under træet juleaften lå en særlig pakke til hele familien Wejlgaard. Indeni var et halsbånd, madskåle og et billede af en hundehvalp.
»Jeg troede ikke rigtig på det«, husker 7-årige Carl-Emil Wejlgaard. Forrige fredag eftermiddag fik han og storesøster Laura på 10 omsider syn for sagn, da familien kørte fra Hvidovre til Havdrup mellem Køge og Roskilde, hvor de på corona-afstand fik overdraget den lille rød-hvide pelsklump i kennelens vinterkolde have.




























