Tænk, nu har de gjort det igen. I den skønne anden uge af juni, da sommeren endelig står i fuldt flor – da startede et antal mænd nogle store traktorer med store slåmaskiner og kørte frem og tilbage ved vore landeveje for at ødelægge den natur, der er tættest på os, rabatterne. De gjorde det, fordi græs og kørvel nu står i fuldeste flor, og de nøjes ikke med den inderste meter omkring skilte og reflekser og autoværn. Når de nu er i gang, kan de lige så godt køre to-tre gange. Det ser rædsomt ud, og jeg protesterer – som jeg har gjort det i de seneste 25 år i juni, når massakrerne finder sted.
Signalement: Mand i moden alder. Han er leder af en kommunal afdeling, der sørger for vedligeholdelse af alt det grønne, herunder vejrabatterne. Han tilhører den velkendte, men efterhånden forældede type mænd, der elsker klippet græs. Han er ligeglad med blomster, fugle og bier. Når det bliver juni, siger hans kalender, at der skal klippes vejrabatter (og alt muligt andet), og det gør de så. Hurtigere og mere effektivt end nogensinde, for de elsker deres maskiner. Jeg protesterer!
