Jeg flyttede til København for 27 år siden. Jeg har boet 11 steder, arbejdet lige så mange, haft en håndfuld kærester, boet sammen med to. Mit længste forhold har været, tænker jeg tit, til Perchs Thehandel og til min læge. Jeg valgte hende ellers lidt ved et tilfælde; jeg gik efter en praksis med kvindelige læger, der lå tæt på min daværende bolig, derude yderst på Nørrebro.
Siden kom der nye læger til, gamle gik på pension, og de skiftede adresse, men jeg fulgte med. Jeg har ikke været særlig syg, det har været det sædvanlige med prævention, sting, der skulle tages ud efter et brækket ben, et modermærke, der så underligt ud, og en enkelt gang fornemmelsen af at være tæt på en stresssygemelding. Jeg har elsket de læger. Fordi det føltes, som om de passede på mig og ville mig det bedste, og at uanset, hvad der skete, så havde de min ryg.
