Renten på et fastforrentet realkreditlån er steget støt og roligt gennem 2021, men det behøver man ikke nødvendigvis ærgre sig over, hvis man allerede har foden inde på boligmarkedet.
Mens en hel generation af boligejere nærmest har vænnet sig til, at man lægger lånet om og sparer penge, hver gang renten falder – og det har været retningen i over 10 år – er finten ved at konvertere, når renten stiger, til gengæld gået lidt i glemmebogen.


























