Anne Carina Christensen havde i årevis tænkt over, at hun burde komme i gang med at investere. Sådan at hun, der har rejst meget og kom relativt sent i gang med sin uddannelse, kunne få sin opsparing til at vokse.
»Jeg er god til at spare op, men pengene har bare ligget, mens jeg har cirkuleret om aktier. Folk omkring mig er jo startet med at arbejde for 5 år siden og sparer op til pension. De her penge skal hjælpe mig«, siger Anne Carina Christensen, 32 år og nyuddannet kandidat i designledelse:



























