Brætspillet ’Living Forest’, der er designet af Aske Severin Juul Christiansen, har som det første danskudviklede brætspil nogensinde vundet en pris ved brætspillenes svar på Oscar-uddelingen Spiel des Jahres i Berlin.
»Det er det største, der kan ske inden for denne verden, så det er svært ikke at være tilfreds. Det betyder, at jeg nu får flere muligheder inden for det her felt«, siger 34-årige Aske Severin Juul Christiansen, der er uddannet fra Forfatterskolen og RUC, hvor han har læst sociologi.




























