De sidste par uger har jeg købt nogle stykker af Too Good To Gos frugt- og grøntsagsposer.
Konceptet er simpelt. Man betaler 29 kroner for en pose med frugt og grønt, som er godt nok til at spise, men lidt for træt til at blive solgt. Det betyder som oftest, at er der et kålhoved, er de yderste blade meget trætte, men de inderste fine, i en bakke kirsebær er et par stykker meget bløde, mens resten er gode, og da jeg fik ferskner, var de perfekte modne og derfor meget bløde.


























