Vinteren står for døren, og danskerne får nu en hjælpende hånd på vejen ind i kulden: Elafgiften sættes ned, børnechecken får et boost med 660 kroner i januar, og det bliver muligt at udsætte en del af energiregningen og betale den over en periode på fire år.
Men spørgsmålet er, hvor meget det kommer til at batte for dig og mig, og hvor dyrt det bliver at afdrage gælden, hvis vi vælger at låne til udskydning af elregningen.


























