Der er alt for mange kolonihaveejere, der har bøjet og overtrådt lovreglerne i årtier. Men der er også alt for mange kommuner, der har vidst, hvad der foregik i årtier – uden at gøre noget ved det.
Nu støder kolonister og kommuner sammen i mere eller mindre hadske opgør, der blokerer enhver form for dialog og gør det svært at opdatere reglerne på området og den gamle, primitive kolonihavekultur til det mere moderne.