Togdriften mellem Skanderborg og Langå er genoptaget, fortæller DSB Kommunikation til Ritzau.
Tidligere på dagen måtte DSB ellers stoppe for trafik på strækningen to gange. Om formiddagen blev trafikken indstillet i nogle timer på grund af en fejl på Banedanmarks anlæg, der styrer blandt andet signaler og sporskifter. I et forsøg på at få de rejsende frem blev der bestilt 28 togbusser.
Da Banedanmark havde rettet fejlen, blev togkørslen »så småt« genoptaget lidt efter klokken 11, meddelte DSB. Men ved 14-tiden kunne selskabet oplyse, at den var gal igen.
»Fejlen fra tidligere er tilbage«, lød det.
Igen skulle DSB indsætte busser til kunderne. Der vil også fortsat være »supplerende« togbusser på strækningen, fremgår det af DSB’s hjemmeside.
ritzau
fortsæt med at læse


























