På spisestedet Bindia på Østerbro står tre takeawaybokse med den samme indiske ret. Hver af retterne koster 240 kroner, men hvor meget spisestedet får i kassen varierer, alt efter hvilken udbringningstjeneste der leverer maden. Og den mest populære tjeneste viser sig at tage den største bid af madens pris.
Politiken har købt de tre retter via forskellige leveringstjenester, og derefter har Bindia givet os adgang til de regnestykker, der ligger bag afregningen med hver enkelt budtjeneste. Havde vi bestilt maden gennem spisestedets egen hjemmeside, havde Bindia fået alle 240 kroner.
Men når vi bestiller maden hos Just-Eat, får Bindia 183,61 kroner for retten. Med leveringstjenesten Roomservice får de 180 kroner. Og med Wolt får Bindia 167,75 kroner.
Det konkrete eksempel viser altså, at Wolt tager 72,25 kroner af de 240 kroner, som maden koster. Det svarer til 30 procent af madens pris.
Politiken har talt med seks restauratører, der tilsammen driver 31 spise- og takeawaysteder, som bruger Wolt og andre udbringningstjenester. De fortæller samstemmende, at Wolt tager den højeste kommission af alle udbringningstjenesterne, hvilket typisk er omkring 30 procent af ordrens pris.
Restauratørerne fortæller, at Wolts høje kommission betyder, at det er svært for dem at få deres forretning til at hænge sammen, når de sælger deres mad via platformen.
Wolt har ikke ønsket at stille op til et interview i Politiken. I et et skriftlig svar skriver Mikkel Tofte, kommunikationsansvarlig for Wolt Danmark:
»Når vi er i stand til at tage en højere kommission, skyldes det formentlig, at vi har et bedre produkt«.
Wolt dikterer prisen
Ifølge de seks restauratører medfører den høje kommission et stort dilemma, fordi Wolt samtidig forbyder dem at sætte prisen op, når de sælger deres mad via udbringningstjenesten. Det betyder, at hvis de vil hæve en pris, skal de ikke kun gøre det på Wolt, men også på deres spisesteder.
»Vores medlemmer oplever, at Wolt klemmer citronen så hårdt, at der ikke er mere tilbage. Og som branche bliver vi nødt til at sige fra, når Wolt ikke bare tager en stor del af indtjeningen, men også forhindrer restauranterne i at kunne sælge deres mad til en pris, så de rent faktisk kan leve af det«, siger Torben Hoffmann-Rosenstock, administrerende direktør i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer.
I et svar skriver Wolt, at de ønsker, at spisestederne har den samme pris i deres butik og på Wolt, »fordi ensartethed giver den bedste kundeoplevelse«.
Den udlægning køber Forbrugerrådet Tænk dog ikke.
»Det er klart, at det gør priserne mere gennemskuelige, når de er de samme overalt. Men jeg kunne godt frygte, at man på lang sigt vil se, at priserne begynder at stige generelt, fordi restauranterne skal finde en måde at overleve på«, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Hos Danmarks Restauranter og Cafeer kalder de Wolts argumentation »hullet som en schweizerost«. De store kæder som McDonald’s og Burger King må nemlig gerne have højere priser på Wolt. Eksempelvis koster en Whopper fra Burger King 39 kroner, hvis man køber den i restauranten, men 72 kroner, hvis man køber den gennem Wolt.
»Det skaber åbenlyst en unfair konkurrencesituation, når blandt andet de store internationale kæder gerne må diktere deres egne priser, mens de danske restauranter og spisesteder er underlagt prisstyring«, siger Torben Hoffmann-Rosenstock.
Wolt erkender, at der gælder andre regler for McDonald’s og Burger King på platformen, fordi de har mange restauranter.
»Hvis de ønsker prisdifferentiering, så kan vi imødekomme det. Vi tager som alle andre kommercielle virksomheder hensyn til omfanget af et samarbejde, og en stor partner har andre forhandlingsmuligheder end en mindre«, skriver Mikkel Tofte i sit svar.
Nybrud i Finland
Tidligere på måneden blev Wolt i Finland pålagt at fjerne klausulen om, at restauranter ikke må sælge deres retter billigere i butikken, end den sælges på Wolts platform. Det skete, efter at de finske konkurrencemyndigheder havde kortlagt Wolts markedsposition og fundet, at de dominerede markedet.
Danmarks Restauranter og Cafeer klagede i 2022 over Wolts prisklausul til de danske konkurrencemyndigheder. Det er dog uklart, hvor sagen står. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke oplyse, hvor langt de er med sagen, før der foreligger en eventuel afgørelse.
Ifølge Dansk Erhverv har Wolt opnået en dominerende markedsposition i Danmark som danskernes foretrukne udbringningstjeneste. Derfor mener organisationen, at udbringningstjenesten skal tage konsekvensen og ændre sine regler, ligesom den har gjort i Finland.
»Vores opfordring til Wolt er, at de skal komme reguleringen i forkøbet og selv sikre, at deres regler er retfærdige. Wolt er en virkelig stor spiller på markedet i Danmark, og det er fortjent, fordi de leverer en god service. Men Wolts prisregler betyder lige nu, at restauranterne har svært ved at leve med Wolt, men de har også svært ved at leve uden dem«, siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør for turisme og oplevelser i Dansk Erhverv.
Wolt skriver, at man afventer myndighedernes afgørelse i Danmark, men afviser, at det giver mening at skele til den finske afgørelse, »da hvert marked er unikt«.
fortsæt med at læse
