Den er ikke just en letvægter eller en miniput, den nye Hyundai Santa Fe. Den vejer 1.800 kg og måler 4,65 meter i længden. Dermed er den vokset en del i forhold til sin forgænger, den første Santa Fe, også når det gælder prisen. Her prøver vi Hyundai Santa med dieselmotor og automatgear, og så er prisen på gule plader 280.000 kroner – på hvide plader omkring 500.000 kroner. Hvor den oprindelige Hyundai Santa Fe hurtigt blev en salgssucces, er den nye noget af en sjældenhed på vejene. I september blev der faktisk flere af den noget dyrere VW Touareg end af Santa Fe. Den nye Santa Fe har dog samtidig udviklet sig til at være en udmærket bil, og i det ydre har den fået et næppe helt tilfældigt lighed med VW Touareg. På hvide plader kan Santa Fe fås med tre sæderækker og altså syv sæder. Herhjemme bliver den næsten udelukkende solgt på gule plader og altså derfor kun med to sæder. Højt at sidde Hyundai Santa Fe er en dejlig bil at stige ind i. Der er naturligvis lidt højt op til sæderne, men ikke for højt. Starter man med en tur om bagagerummet, noteres, at den store bagklap er usædvanlig let at håndtere. Sæderne er behagelige, også på en længere tur. Vi kørte fra København til Viborg tur/retur på samme dag i bilen og har i hvert fald ingen klager over komforten. Instrumentpanelet røber dog, at Hyundai slet ikke er på niveau med f.eks. VW Touareg. Koreanerne benytter sig af noget billigere materialer, bl.a. med nogle lister, som skal forestille træ, men som med garanti aldrig har slået rod noget sted. Det meste er dog overskueligt og let at betjene. Et minus går dog til klimaanlægget. Her skal man rode lidt for meget med trykknapper for at ændre på temperatur og luftstrøm, og det sluger en del koncentration under kørslen. En anden mærkværdig detalje: rattet. Det er beklædt med læder, og det er normalt rigtig godt, for så har man et bedre greb, end hvis man holder på plastik. Men Hyundai har formået at gøre dette læder glattere end våd sæbe. Ret tåbeligt. Ellers har Hyundai været ret rundhåndede med udstyr til bilen: Førnævnte klimaanlæg, cd-radio, fartpilot, alufælge samt diverse eldrev følger alt sammen med. Og i øvrigt leveres der ikke noget ekstraudstyr ud over metallak. Godt skub i motoren Motoren på 2,2 liter og 150 hk passer fortrinligt til bilen. Den arbejder lydsvagt og leverer et brugbart skub, når der skal accelereres. Et par gange fangede vi dog automatgearet på et helt forkert ben, begge gange ved acceleration ud af en rundkørsel med 30-40 km/t. Den ene gang kom vi helt ned i 1. gear (hvilket lød forfærdeligt), den næste gang blev vi hængende i 3. gear (og kom ingen vegne). Men det var undtagelserne – ellers fungerede det fint. Automatgearet sluger dog også en del ekstra diesel. På nævnte tur til Viborg kørte vi cirka 12 km/l – med manuelt gear ville 14 km/l nok være opnåeligt. Et minus ved motoren: Den har intet partikelfilter. Det går simpelthen ikke, hvis man vil blande sig med de lidt finere firehjulstrækkere. En anden vigtig detalje er dog på plads: ESP-system, der kan fange en udskridning i opløbet. Ikke mindst store, tunge firehjulstrækkere har brug for på denne måde at blive holdt lidt i tøjlerne. Alt i alt er Hyundai Santa Fe en velfungerende firehjulstrækker, der trods alt ikke er blevet så monsterstor og tung som andre, f.eks. Audi Q7 og Land Rover Discovery. Det er tydeligt, at Santa Fe gerne vil ses som et alternativ til f.eks. VW Touareg, BMW X3 og Volvo XC90, men helt på det niveau er den endnu ikke. Men den nærmer sig.