Navigator snubler over sig selv

Den nye topmodel fra Garmin har en flot skærm, men holderen voldte problemer. Foto: Tina Nielsen
Den nye topmodel fra Garmin har en flot skærm, men holderen voldte problemer. Foto: Tina Nielsen
Lyt til artiklen

Fladskærm i hjemmet, bred GPS-skærm i bilen. Udviklingen hænger meget godt sammen, og den nye Garmin Nüvi 600 har nok den største skærm på GPS-markedet i øjeblikket. Det giver en tydelig kortvisning og let adgang til diverse informationer. Det samme opnår man nu også med så mange andre apparater med en mindre skærm, og den vejledende pris på 6.000 kroner er i hvert fald alt for høj. I diverse netbutikker har vi dog set denne Garmin fra cirka 4.500 kroner, og det er lidt mere rimeligt. Men apparatet har et problem, som kan irritere i hverdagen: Holderen har svært ved at blive på sin plads i forruden. Det er ellers en holder af sædvanlig model, som sidder fast med en sugekop. Spyt på holderen Vi prøvede apparatet i tre forskellige biler, Suzuki Swift, Hyundai Santa Fe og den helt nye Volvo C30, og hver gang skramlede holder med apparat ned på instrumentpanelet efter et par minutter. Godt nok fik vi et tip fra Garmin: Sugekoppen skal først fugtes med spyt, så sidder den urokkeligt fast. Det gjorde den også for det meste – men også i fugtet tilstand faldt holderen af en enkelt gang. Så Garmin skal vist kigge godt og grundigt på den holder en gang til. Apparatets evne til at navigere er derimod upåklagelig. Det er hurtigt og let at taste adresser ind, og mængden af interessepunkter er også absolut godkendt. Den store skærm har et flot grafisk billede, og man er aldrig i tvivl om næste manøvre: Inden man skal dreje, viser en gigantisk pil, der næsten fylder hele skærmen, hvilken retning man skal køre i. Garmin Nüvi 660 hører så absolut til i den dyre ende af GPS-markedet, men hvis man vil bruge så mange penge på sagen, vil det være dumt, hvis man ikke også lige kaster et blik på TomTom 910, som har en næsten lige så stor skærm samt en ekstra værdifuld bonus: kort over USA og Canada.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her