Den er blød og rund at se på, men tag ikke fejl: Audi TT er en ægte sportsvogn. I hvert fald hvis man definerer den slags som noget forholdsvis upraktisk med knaldhård affjedring og masser af motorkraft. Sådan en bil bliver aldrig noget hverdagssyn – det forhindrer prisen på 650.000 kroner, men siden premieren sidste efterår er der dog solgt cirka 30 stk. herhjemme. Faktisk er Audi TT slet ikke så upraktisk, som man kunne forvente af en ægte sportsvogn. Bagklappen åbner ind til et regulært bagagerum, der kan udvides ganske betragteligt, hvis man skubber bagsædernes ryglæn ned. Pladsen på bagsæderne er dog mere end begrænset, så de er stort set uanvendelige til andet end transport af tasker eller indkøbsposer. At få et voksent menneske derom er næppe muligt. Besværlig adgang Det kræver også en anelse akrobatik at komme ind på forsæderne – og ud igen. Audi TT er nemlig meget lav, og da dørene samtidig er voldsomt brede og kræver masser af plads for at åbne, er det sin sag at komme elegant ind bag rattet, når bilen holder på en snævert tilmålt p-plads. I øvrigt: Lyden af døren, der smækker, bruges ofte til at vurdere en luksusbils kvalitet. Her i Audi TT sker det med en metallisk og ikke særlig elegant lyd – måske en følge af, at der ikke er en dørramme op om sideruderne. Ellers er kabinen udpræget lækker. Sæderne giver en helt fortrinlig støtte, og instrumenter og kontakter har den klarhed og præcision, man forventer i en Audi. Alligevel vil det nok kun være ægte sportsvognssjæle, der kan leve med bilen til hverdag. Årsag: affjedringen. Den er benhård, så storbytrafik med kloakdæksler, togskinner og dårligt lappede huller i asfalten bliver hurtigt til noget af en plage, og motorveje, der ellers forekommer helt jævne i andre biler, afstedkommer hoppende og ubekvem kørsel. Testbilen er billigste Audi TT med tilnavnet 2,0 TFSI. T’et står for ’Turbo’, og motoren yder 200 hestekræfter. Afslappet og helt uden dramatik. Den har en imponerende trækkraft fra helt lave omdrejninger, helt fra 25 km/t i 4. gear går det rask fremad. I 6. gear skal man egentlig bare op på 60 km/t, derefter er gearskift sådan set overflødige. Fremragende gearskift Men nu er Audi TT forsynet med et helt fremragende gearskift, som man hellere bruger en gang for meget end en gang for lidt. Gearstangen er placeret ret højt – måske fordi føreren sidder så lavt – og falder helt perfekt i hånden og arbejder med korte, præcise bevægelser. I begyndelsen kan koblingen forekomme lidt giftig, men det er kun en vanesag. Motorlyden er absolut til stede, men sådan bør det også være i sådan en bil. Derimod er der for kraftig støj fra dækkene, når bilen er oppe på motorvejsfart. Audi TT fås også med en 3,2 liters V6-motor, der yder 250 hk. Den har firehjulstræk samt en hel del mere udstyr og er 130.000 kroner dyrere end 2,0’eren. Vi har prøvet V6’eren ved en tidligere lejlighed, og den forekommer ikke at være merprisen værd. Folk, der vælger at bruge omkring 650.000 kroner på en sportsvogn, er næppe i tvivl om, hvad de vil have, og dermed er Audi TT nok sikret en fast kundeskare. Men nu er Audi jo en del af VW-koncernen, og den motor, der ligger her i TT, er også anvendt i en hel del af familiens øvrige produkter. F.eks. VW Golf GTI, Skoda Octavia RS og i både Seat Leon og Altea. I disse biler kommer man langt billigere til de 200 turboheste, da de bevæger sig i omegnen af 400.000 kroner – og såmænd kun 200.000 kroner, hvis man snupper en Seat Altea FR på gule plader. Den har så kun to siddepladser – men lige på det punkt adskiller den sig så ikke synderligt fra Audi TT.