En temmelig høj pris behøver ikke at forhindre en bil i at blive en salgssucces. Således blev Toyota Avensis den mest solgte personbil herhjemme i 2006, og den billigste udgave fås fra 335.000 kroner. At denne halvdyre japaner er kravlet op på førstepladsen, viser især, at der er godt salg i de større firmabiler. Her har vi fat i en Avensis 2,0 D-4D Sol stationcar til 421.000 kroner. Det er der dog næppe nogen, der betaler for bilen, da den som regel handles med en klækkelig rabat, som kan beløbe sig til 40.000-50.000 kroner. Avensis er fra 2003, men har netop fået et facelift af den slags, der nærmest er usynlig. En af nyhederne er dog denne dieselmotor på 2,0 liter og 126 hk, som er et absolut behageligt bekendtskab. Vi kørte i Avensis lige efter en af de seneste ugers testbiler, koreanske Hyundai Sonata 2,0 CRDI, altså også en dieselmodel. Og når det gælder disciplinerne ’gangkultur’ og ’støjniveau’, vil vi faktisk give koreaneren førstepladsen. Den er nemlig lige en tand mere kultiveret i opvarmningsfasen. Afslappet på motorvej Men Toyotas diesel hører absolut til de bedste af slagsen. Den har et rigtig godt kraftoverskud, når det ønskes, og på motorvej synes den at kunne cruise af sted i 6. gear i al evighed. Eller indtil brændstoffet slipper op, hvilket også tager sin tid, da det uden videre er muligt at køre 16-17 km per liter. Partikelfilter er standard. Resten af bilen lever også op til betegnelsen ’dydsmønster’. Den er måske ikke vildt ophidsende, men supereffektiv og behagelig. Det gælder f.eks. instrumenteringen med lysende klare orange tal samt logiske og velplacerede betjeningsgreb. Der er mange knapper på midterkonsollen til radio og klimaanlæg, men de er lette at holde rede på. Testbilen var på det udstyrsniveau, der hedder Sol. Der er 23.000 kroner at spare ved at vælge Terra-niveauet, men så mister man varme i sidespejlene, fartpilot, aircondition samt diverse pyntedetaljer. Merprisen for Sol-udstyret forekommer derfor ganske rimeligt. Komfortniveauet er højt i Avensis. Bilens affjedring sluger alle ujævnheder, men er alligevel fast nok til at sikre stabiliteten ved hurtige manøvrer. ESP-system (som Toyota kalder VSC) er standard. Styretøj og gearskifte fungerer også upåklageligt. Ikke knivskarpt som i en sportsvogn, men med absolut tilstrækkelig præcision til, at de bidrager til en høj grad af køreglæde. Forbedrede sæder Ved en tidligere prøvekørsel af en Avensis i 2003 noterede vi, at sæderne var for bløde og svampede. Det har Toyota åbenbart læst og reageret på. I hvert fald sidder man nu aldeles fortrinligt og har tilstrækkelig plads både for og bag. Derfor nævner vi nu endnu en ting, vi gerne ser rettet snarest: placeringen af bagrudesprinkleren. Den sprøjter nu væske ud et sted på bagruden, hvor viskeren ikke rigtig får fat i det, og resultatet er, at det kan være svært at sikre et ordentligt udsyn bagud. Ellers er Avensis en bil, hvor man ser uhindret ud i alle retninger. Alt i alt: Toyota Avensis er en bil, som det er let at holde af. Salgstallene viser da også, at rigtig mange danskere synes, at en Avensis er alle pengene værd – også selv om det kan være svært at vide, hvad den egentlig koster.