En GT følger i sporet af en GT, og det er Opel, som dermed genopfinder sig selv. Den første Opel GT kom på markedet i 1968 – en lille sportsvogn med plads til to personer, motoren foran og træk på baghjulene. Den nye Opel GT, som kommer til Danmark næste måned, er bygget op efter stort samme opskrift. Den nye GT er dog en roadster med en kaleche af stof, hvor den gamle var en coupe med ståltag. Opel GT (og herefter menes det nye) har alle muligheder for at blive accepteret som en rigtig sportsvogn. Det med baghjulstrækket er en vigtig detalje. Motoren yder 264 hk, og hvis man definerer en sportsvogn som en bil, der er lidt rå i kanten, og hvor der ikke er tænkt alt for meget på de praktiske detaljer, så opfylder Opel GT til fulde beskrivelsen. Vi faldt nemlig over en del svipsere ved vort første møde med bilen, der fandt sted i det sydlige Californien. Lidt tung i bytrafik Testdagen bød på en 450 kilometer lang rute, men først skal vi gennem en endeløs række af lyskurve i Palm Springs – med kurs med bjergene og den øde ørken. I byen noteres, at kobling, styretøj og gearskifte går noget tungt, men der er en passende præcision i alle funktioner. Opel-folkene har fortalt, at politiet holder godt øje med os, så vi modstår fristelsen til at fyre alle kræfterne af ved lyskurvene. Ikke mange ville kunne følge med – 0 til 100 km/t på 6 sekunder. Hver gang vi slipper speederen, kommer der et lille pift fra turboen. Et varsel om de kræfter, der lurer derude. Vi kommer ud på motorvejen, hvor vi holder os på 120-130 km/t. Så er der næsten også orkan i kabinen. Mange andre åbne biler har en fiks og virksom vindafviser bag forsædernes ryglæn – sådan én indgår ikke i konceptet for Opel GT. Det første møde med ørkenen byder på nogle lange, seje stigninger. Her viser Opel GT sin råstyrke. Den har 264 hk fra en motor på 2,0 liter, og der er masser af trækkraft fra lave omdrejninger – nærmest som en dieselmotor. Det er en fornøjelse at lade motoren arbejde hårdt i højeste gear på vej opad. Man kan ligefrem høre, hvordan den anstrenger sig, og hvis man f.eks. skal overhale en lastvogn i en ruf, kan man altid gå et gear eller to ned. Så sker der noget for alvor. Med taget nede har man hele tiden lyden af udstødningen i ørerne. Det er en god, bastant bas, der ændrer tone, alt efter om man træder på speederen eller slipper den. Helt unødvendigt, men noget, der er med til at styrke indtrykket af, at vi kører sportsvogn. I svingene er bilen i fornem balance. Mange af ørkenvejene var i miserabel tilstand med skæve vinkler, skarpe kanter og dybe huller. Testen for stivhed i en åben bil er bakspejlet – ryster det på dårlig vej, er bilen for slapt skruet sammen. I Opel GT sidder spejlet helt stabilt på selv de dårligste veje. Og trods sin fasthed giver affjedringen en forbavsende god komfort. Altså en klar topkarakter til undervognen. Amerikanske søstre Opel GT bygges i USA, hvor den har to søskende: Pontiac Solstice og Saturn Sky. Alle tre biler er grundlæggende ens, men der er små forskelle i udstyr og design. Opel har stor ekspertise i praktiske detaljer i en bils kabine, men vi gætter på, at tyskerne er kommet ret sent ind i samarbejdet, for netop på dette punkt har bilen en række svipsere. Vi nævner i flæng: Kalechen folder sig ikke særlig elegant sammen, så den sluger stort set al pladsen i bagagerummet. Kabinen har en udpræget mangel på småtingsrum. Kontakterne til elruder og elspejle sidder så langt tilbage på dørkarmen, at man skal vride armen af led for at nå dem. Nøglesystemet er også af model ’bøvlet’: en separat tændingsnøgle, en løsthængende fjernbetjening og så gyseren: en separat nøgle til benzindækslet. Og hvor blev sædevarmen og det sjette gear af? Men alt det er glemt på en snoet vej i godt vejr. Her er Opel GT så god, at ejere af BMW Z4, Audi TT og Mercedes SLK godt kan begynde at overveje, om de har valgt rigtigt. Ikke mindst fordi Opel GT med sin pris på 623.000 kr. er den billigste i denne flok.

Politiken var inviteret til Californien af Opel.