Mine fordomme mod firehjulstrækkere er til at tage og føle på: De er alt for voldsomme og ser ud, som om de er pumpet med steroider. Pinligt overdimensionerede og håbløse i bytrafik, hvor de minder om bodybuildertyper på bytur iført komplet overlevelsesudrustning. Men heldigvis lader det sig gøre at nærme sig fænomenet i mindre målestok. Således er Hondas nye CR-V en af de mindste firehjulstrækkere på markedet. Og et herligt køretøj, kan vi tilføje efter en uges bekendtskab. Ikke større, end at det lykkedes at snige den ind på adskillige mikroskopiske parkeringspladser i byen – takket være et prima udsyn og et nogenlunde vakst styretøj. Og vel er den firehjulstrukket, men kun når der er behov for det. På almindelig tør vej trækker kun de forreste hjul, og en computer har styr på, hvornår det er passende at sætte ekstra trækkraft i spil. Vi fandt nogle rustikke veje, hvor vi kunne konstatere, at til- og frakoblingen af trækket på det bageste hjulpar fungerer efter hensigten og nærmest ikke mærkbart for føreren. Brændstofsladrehank Er man bekymret over brændstofforbruget, kan man følge det nøje på et display mellem de overskuelige skiver på instrumentbrættet. Her kan man se, hvor mange liter benzin der går på 100 kilometer i den aktuelle kørestil. Oplysninger, der fik denne bilist til at arbejde meget aktivt med de seks fremadgående gear for at få forbruget ned. Det skal dog tilføjes, at en del gearskift var helt nødvendige, især i bytrafik, for de enkelte gear favner ikke særlig bredt. Heldigvis er gearstangen placeret højt og tæt på føreren, så manøvrerne er til at overkomme. Måske lyder en benzinmotor på 2,0 liter og 150 hk lidt blodfattig til et køretøj med en egenvægt på over 1.600 kg. Vi savnede nu på intet tidspunkt ekstra kræfter, men testede dog ikke bilen med ekstra vægt på slæb. På lande- og motorvej faldt vi hurtigt for fartpiloten, som betjenes på rattet og sørger for mere eller mindre fart med enkle knaptryk. En magelig indretning, ligesom det faste førersæde og det tilhørende armlæn. Her sidder man højt og godt og har glimrede udsyn til alle verdenshjørner. Største anke under kørslen: Støj fra underlag og vind er absolut hørbar. Gemalen på 1,90 meter befandt sig overmåde vel i passagersædet, og bag i bilen kan et par voksne også sidde behageligt med plads til hoved og ben. Midtersædet er til den smalle side og mest egnet til børn. Hele bagsædet kan forskydes 15 cm frem eller tilbage, alt efter behovet for ben- eller bagageplads. Perfekt til pizza Det store reservehjul fylder godt under bagagerummet, hvor hjulkasserne også kræver deres del af pladsen. Har man ikke den store oppakning med, kan bagagerummet inddeles i etager med en ekstra bagagehylde, som kan klare 10 kg. Perfekt til hjemtransport af pizza. Skal man fragte større bagage, må man møblere om i bilens bagende. Det kan gøres på flere måder, og operationerne foregår med enkle snoretræk. Hvert bagsædes ryglæn kan lægges ned, og sæderne kan kolbøttes videre forover og placeres lige bag forsæderne. Bagageklappen er forbløffende let og åbner højt op. Handskerummet er delt i to selvstændige afdelinger, hvilket gør det lettere at holde orden. Diverse lommer, kopholdere og cd-kiste savner man heller ikke. En snedig indretning er solbrilleholderen i loftet, som kan vippes halvvejs ned og samtidig fungere som et kontaktspejl med overblik over bagsæderækken. Vi faldt især for udsynet og fleksibiliteten i CR-V’en og vil ikke tøve med at udnævne den som et glimrende alternativ til en stationcar.