En del af bilen vil være sportsvogn, en anden vil være offroader. BMW X3 3,0 sd er dermed lidt af en særpræget blanding, som på sin vis lykkes meget godt – og alligevel ikke. Vi må vist prøve at forklare os: Kunsten at trække mange hestekræfter ud af en dieselmotor er noget, BMW mestrer til fulde. Denne motor med tilnavnet ’sd’ (som i hvert fald ikke står for ’sløv diesel’) er på 3,0 liter og har 286 hk. Præstationerne er dermed oppe på ægte sportsvognsniveau, hvad man selvfølgelig ikke kan bruge til så meget herhjemme. Accelerationen er overvældende, ikke mindst på grund af et velfungerende sekstrins automatgear. Stivbenet i bykørsel Når man bygger en høj, 1.700 kg tung offroader, som har en topfart på 240 km/t, er affjedringen nødt til at være meget fast, for at den kan holde styr på bilen ved så høj fart. Og det betyder desværre, at denne X3’er er nærmest ulidelig at køre i under de forhold, de fleste danskere vil byde den. I bytrafik med kloakdæksler, jernbanespor og frostskader i asfalten skrumler man af sted, som om der var en helt stiv forbindelse mellem hjul og kabine. Den komfort, man med rette kan forvente af en bil til en million kroner, er der i hvert fald ikke den mindste smule af. Men på plussiden giver den stivbenede affjedring upåklagelige køreegenskaber. Styretøjet er præcist og hurtigt, og bilen krænger ikke den mindste smule ved hurtige kursskift. Så her hæver BMW X3 sig pænt over mange andre firehjulstrækkere, der kan have en lidt lastvognsagtig opførsel. Bilen har netop fået et behersket facelift, der bl.a. gik ud på at forbedre kvaliteten af diverse materialer i kabinen. Alt er da også pænt og nydeligt – men igen: Man føler på ingen måde, at man er oppe i millionklassen. Testbilen, som den danske BMW-importør havde forsynet os med, var spækket med ekstraudstyr for adskillige hundrede tusinder kroner. Vi sad derfor bl.a. og legede med et fastmonteret navigationsapparat, som dog er noget bøvlet og langsomt at betjene. Sæderne var en tand mere skålformede end standard, og de kunne justeres med elkraft. Dermed slap vi for at bøvle med den normale sædeindstilling fra BMW, der fungerer med tre forskellige håndtag, og som ikke tillader trinløs justering af ryglænet. Bedste detalje fra tilbehørskataloget var nok de drejelige xenonlygter til cirka 27.000 kroner. Lyskeglen drejer med ind i svinget og oplyser vejbanen på helt fortrinlig vis. Effekten på en snoet landevej eller ved en skarp motorvejstilkørsel er ganske enkelt forbløffende god. Kringlet betjening Betjening af radio og klimaanlæg i midterkonsollen er en lidt forvirrende opgave. Alle knapper er små og svære at ramme – BMW skulle prøve at kigge på den nye Volvo S80, som har en tilsvarende mængde funktioner i en midterkonsol, der er langt lettere at have med at gøre. Instrumenterne er derimod krystalklare og dermed meget lette at aflæse. I standardudgaven har BMW X3 3,0 sd et udstyrsniveau, der er pænt, men så heller ikke mere. Sikkerheden er dog helt i top – her mangler intet. Vi står altså med en bil, som det for alvor er svært at være begejstret over. Især når man skeler til prisen på 987.000 kroner. BMW’s righoldige modelprogram rummer andre biler, der giver bedre mening: Vil man have en sportsvogn, så tag en Z4 – vil man have en rummelig bil med firehjulstræk, så kig på en af de mange stationcars i programmet. Og skal det endelig være en X3, så kan man sikkert få god fornøjelse af en af de knap så ekstreme varianter – og samtidig spare en pæn slat penge.