Endnu en bil, der klemmer mest muligt ud af en liter benzin og som alligevel skulle have plads til fire voksne, er snart i Danmark.
Bilen hedder Subaru Justy, den er 3,60 meter lang og kører ca. 20 km per liter. Normalt er Subaru ensbetydende med hidsige firehjulstrukne biler, men for også at have en økonomisk bil i programmet, har Subaru indledt et samarbejde med Daihatsu, der har den lille Sirion på programmet.



























