Der er biler, der bare nøjes med at se skrappe ud, og så er dem, der virkelig er skrappe. Honda Civic Type R er skrap. Bare et blik på bilens spoilere og fælge fortæller, at der ikke er tale om en stilfærdig pendlerbil, hvor økonomien er i højsædet. Faktisk bør vordende Type R-ejere helst råde over deres egen lille private racerbane, hvis de vil have fuldt udbytte af bilen. Tag bare et kig på bilens motordata: 201 hestekræfter, der hentes ud af en motor på 2,0 liter ved 8.200 omdrejninger. Den slags tal er sjældne i gadebiler. Ganske vist har vi fundet tre konkurrenter i skemaet, der har en lige så høj eller endnu højere motorydelse, men de kører alle sammen med motorer, der får kunstigt åndedræt fra en turbolader. Den skovler ekstra luft ind, og det giver ekstra kræfter helt af sig selv. Eksplosiv acceleration Det er en helt usædvanlig oplevelse at fyre denne Type R af i 2. gear. Det går kvikt i starten, men lige over 6.000 omdrejninger tager pokker ved motoren, der nærmest går i en eksplosion op til 8.000 omdrejninger. Dette ryk tager næppe mere end et sekund eller to og bliver ledsaget af en øredøvende gjalden fra udstødning og indsugning. Som sagt, Honda Civic Type R er skrap. Men selv Honda kan ikke udvikle mirakler, og en motor, der leverer sit bedste ved så høje omdrejninger, har ikke meget trækkraft i den lave ende af skalaen. Det er løst ved et kunstgreb: en helt usædvanlig lav gearing. I 4. gear trækker den således rent fra under 20 km/t, så bytrafik kan foregå stort set uden gearskift. Det vil dog næsten være synd, da gearskiftet er en perle med korte, kontante bevægelser. Koblingen er også ret skarp – manglede bare i noget, der næsten er en racerbil. Konkurrenter fra VW, Opel og Ford har alle sammen mere normale motorer, hvor en turbolader sørger for den ekstra effekt. Det er faktisk langt mere anvendeligt ved daglig kørsel, for så får man også passende motorkraft ved lave omdrejninger. Affjedring? Den er stiv som et bræt. I hvert fald brager selv den mindste ujævnhed i asfalten videre til førerens krop, så en Type R er en ret uduelig langtursbil. Den har ellers nogle af de fedeste sæder, der længe er set. De smyger sig om kroppen, også helt oppe ved skuldrene. I testbilen var de sorte og røde, en ret hidsig kombination. Men dybest er Honda Civic alt for stor til at virke som en sportsvogn. Motoren har som nævnt kræfterne, styringen er præcis og ultrahurtig, ligesom vejgrebet er eminent. Men man sidder højt i en Civic, der også har vokset sig tung: 1.400 kg. Elendigt udsyn bagud I en Civic burde der også sidde et advarselsskilt i førerens synsfelt: »Denne bil er absolut uegnet til bykørsel, især i mørke og regnvejr«. Årsagen er det miserable udsyn bagud, som vi flere gange tidligere har påpeget ved prøvekørsel af andre Civic-varianter. Type R har mistet et par bagdøre, så den kun er tredørs, men det ændrer ikke på miseren. Den store skurk er stadigvæk en spoiler, der sidder på tværs over bagruden, lige i synsfeltet. Desuden er bagstolperne kolossalt brede – resultatet er, at det er umuligt at orientere sig bagud i mørke og regnvejr. Der er nemlig heller ingen bagrudevisker. ’Vores’ Type R var dyreste Plus-udgave til 397.000 kroner, men bilen fås 50.000 kroner billigere, hvis man kan undvære aircondition, xenonlys samt en del andet tingeltangel. Så er prisen ’nede’ på 350.000 kroner, og det er faktisk lidt af et knaldtilbud blandt biler af denne ret ekstreme kaliber. Men vi advarer lige igen: Honda Civic Type R er ikke for sarte sjæle.