Efter sommerferien kommer den nye Seat Ibiza til Danmark, og mærkets mindste model føjer sig nu ind i designsproget fra de større modeller, Leon og Altea.
Den nye Ibiza måler 4,05 meter og er dermed blevet 10 centimeter længere end nu. Det giver især et større bagagerum.
I første omgang kommer Ibiza som femdørs, og der er ikke planlagt en stationcar. En tredørs model, der nok er noget mere coupeagtig end den femdørs kommer til Danmark i 2009.




























