Komfort? Glem det. Lange mc-ture? Glem det. Praktisk? Glem det. Teknik, der dur? Ja. Fræk og sjov kørsel? Også i den grad. Sådan ser den helt korte opgørelse over kvaliteterne i KTM Super Duke R ud. En herlig maskine til fest og ballade på snoede veje og baner, men uden forsøg på at gøre kørslen behagelig. Her er det den rå og kontante kørsel, det gælder. Den er, som den ser ud, med sine skarpe, kantede og sorte udstråling med glimt af KTM’s frække orange grundfarve på stel og det lynende R: en sort bisse med masser af kræfter og hurtige reflekser. Allerede når man sætter sig på motorcyklen, mærker man den brutale stil: Sædet er nemlig hårdt som et bræt. Det egner sig ikke til timelange ture, men det giver nærkontakt med maskinen og underlaget. For affjedringen er også hårdt sat op, så buler i asfalten giver også buler i bagdelen. Men nærkontakten giver også en direkte fornemmelse af maskinens adfærd, ikke mindst i de sving, hvor den udstråler mest livsglæde. For med en kort afstand mellem hjulene og stejle forben til forhjulet er den ekstremt styrevillig og villig til at sno sig hurtigt rundt på asfalten. Endda i en grad, så man skal være lidt over den for ikke at få styrudslag. Den vil ubestridt være sjov til banekørsel, men et par dages kørsel på Super Duke R i København og Nordsjælland viser, at den også kan tæmmes på almindelig vej. For ganske vist har dens stærke LC8-motor med 120 hk styrke nok til 230 km/t. Men da motorcyklen i den grad er nøgen, så vinden går rent ind på kroppen, er den sjovest at køre ved lovlige hastigheder. Behagelig kørestilling Samtidig er den oprette kørestilling meget behagelig, fodhvilerne sidder lavt nok til, at selv en langbenet kører ikke får ondt i knæene, og det lidt brede styr lægger håndtagene naturligt i hænderne. En kontant kobling og nogle gear, der fungerer sjældent godt, forbedrer køreoplevelsen, og med stærke, radialt placerede Brembo-skivebremser er det let at dosere opbremsningen. Instrumenterne er enkle med den vigtige omdrejningstæller som det centrale ur og med digital visning af hastighed. Blinklyset slår ikke selv fra, og derfor skal man vænne sig til selv at trykke det væk igen. Det er naturligvis kun en vanesag, men til gengæld bliver det aldrig en vanesag på denne som på så mange andre motorcykler at se albuerne i spejlene i stedet for, hvad der sker bagude. Super Duke R er og bliver en egoistcykel, og derfor er der indlysende også kun ét sæde. Hvis ønsket er en gang imellem at have plads til en bagsædepassager, er det bedre at spare 30.000 kr. og ’nøjes’ med den almindelige Super Duke. Her er motor og teknik det samme som på R-modellen, men opsætningen og styrevilligheden er lidt blødere sat op. Samtidig er der så mulighed for en bagsædepassager.