Prisen er blevet lavere end forventet for Opel Agila, der har premiere 17. maj. Den kan nemlig fås fra 118.500 kroner.
Da bilen blev vist for pressen for nogle måneder siden, blev der gættet på, at den nok ville koste lidt over 120.000 kroner for billigste udgave.
Opel Agila har en søstermodel, Suzuki Splash, men det er endnu uvist, hvad den vil komme til at koste. Den kan dog godt tillade sig at blive en anelse dyrere, da Suzuki giver tre års garanti mod kun to år hos Opel.



























