Familiebilen har fået et nyt udtryk, mener Nissan. Det er slut med den typiske femdørs hatchback (som f.eks. Nissans egen Almera), og i stedet er tiden moden til noget, der vel kan betegnes som et gadekryds: Qashqai, som er en blanding af en firehjulstrækker og en almindelig familiebil. Og dette stilskifte er Nissan sådan set sluppet meget godt fra. Vi skriver ’sådan set’, for på visse punkter er Qashqai ret stor og klodset. Alligevel kan den godt få sin chance nu i Danmark, da det er blevet dyrere at køre i de store firehjulstrækkere på gule plader. I størrelse falder Nissan Qashqai meget godt ind i den klasse, der består af biler som VW Golf, Ford Focus og Peugeot 307. Samme længde, men 200-300 kg tungere. Og en hel del højere, hvilket giver en kørestilling med et dejligt overblik over bytrafik, men den høje, bastante front må også slå hårdt på en blød trafikant ved en kollision. For bløde sæder Kabinen rummer ingen overraskelser – og så alligevel denne: Forsæderne er så bløde, at det er som at synke ned i en halvt oppustet badebold. Ryglænet er også en svampet affære, der giver dårlig støtte til ryggen. Bagsædet har en meget fastere polstring, men her er siddefladen så kort, at det er ubekvemt for voksne. I øvrigt er der ret skrabet benplads bagude. Endnu værre: Udsynet skråt bagud til højre er udpræget elendigt. Der kan snildt skjule sig en velvoksen familiebil eller 8-10 cyklister i den blinde vinkel ved et højresving. Ikke så godt i en bil, der er født til storbyen og dens udfordringer. Vi falder over endnu en typisk Nissan-svaghed: Rattet kan kun justeres i højden, ikke i længden, og instrumenterne er ikke de mest tydelige, vi har set. Til gengæld kan man glæde sig over et pænt udstyrsniveau med bl.a. aircondition og en cd-radio, der spiller bedre end de fleste. Testbilen havde udstyrsniveau nr. 2, Acenta. Der er 27.000 kroner op til højeste niveau, Tekna, og for de penge får man bl.a. xenonlygter, nøglefri adgang, parkeringssensor bag og panoramaglastag, som dog ikke kan åbnes. Et kuriosum: I Rusland sælges Nissan Qashqai ikke med dette glastag. Vejene er så dårlige, at der kan komme vridninger i karrosseriet, som kan smadre taget. Derfor skal man heller ikke køre offroadkørsel, hvis bilen har glastag. Testbilen havde en 2,0-liters benzinmotor med 141 hk, og den er der godt skub i. Kobling og gearkasse er en sand fryd at betjene – især gearskiftet, som arbejder med så præcise og kontante bevægelser, at det uden videre kunne gøre tjeneste i en sportsvogn. Ulempen ved dette motorvalg er et højt benzinforbrug: Vi kom lige akkurat op på 10 km/l. Der findes også en 1,6-liters benzinmotor, som nok er lidt i underkanten, mens et par dieselmotorer (1,5 og 2,0 liter) vil passe fint til Qashqais lidt adstadige natur. Lidt træg i svingene Den kører nemlig på ingen måde så kvikt og skarpt som f.eks. en Ford Focus. Nissan Qashqai har et noget trægt styretøj, og det er derfor ikke en bil, man sender alt for hurtigt rundt i svingene. Affjedringen er udpræget komfortabel, og derfor er det en stor fornøjelse at glide hen over hullerne på dårligt vedligeholdte veje. I denne uge fik Nissan Qashqai topkarakter på fem stjerner i Euro NCAP’s crashtest. Det vil betyde, at bilen skulle blive ca. 4.000 kroner billigere end angivet her i skemaet – den nøjagtige pris foreligger dog ikke endnu. Testbilen havde firehjulstræk, men i testugen blev det kun udfordret en lille smule under fotograferingen. Til almindelig kørsel har man absolut intet at bruge det til, og normalt vil bilen da også køre med forhjulstræk alene. Firehjulstrækket kan så kobles til ved et drej på en knap. Der er 18.000 kroner at spare ved at vælge bilen med forhjulstræk alene. Alt i alt giver dette gadekryds fra Nissan faktisk ganske god mening for dem, der vil køre i noget, der ikke er som alle de andre. Indtil videre er Nissan også nærmest alene på markedet med denne biltype i denne prisklasse – det må dog være tilladt at gætte på, at konkurrenterne nok skal komme med noget lignende, hvis Nissan får alt for meget succes med sin Qashqai.