Først var der syv, nu er der fem. Sæder, altså, i Citroën C4 Picasso. Da den kom på markedet sidste efterår, havde den syv sæder. Nu har en Picasso fem – med syv sæder er den omdøbt til Grand Picasso. Sammen med de to bageste sæder røg en pæn luns af prisen. Efter den seneste foreslåede omlægning af afgifterne er billigste C4 Picasso nede på 256.000 kroner. Her kører vi dog en noget dyrere model til 338.000 kroner, som har dieselmotor og sekventielt gearskifte, som arbejder uden koblingspedal. Og alt efter temperament kan man lade gearkassen skifte automatisk eller bruge trykknapperne ved rattet til at skifte gear. Den spøg koster 14.000 kroner, men skulle faktisk spare lidt benzin i forhold til en normal manuel gearkasse. Den ’korte’ C4 Picasso ser lidt anderledes ud bagtil, men ellers er de to udgaver helt ens at se på. Og også at køre i. Lidt sære placeringer Ved første bekendtskab forekommer mange ting lidt sært placeret inde i kabinen. Instrumenter i midten, betjening af klimaanlæg helt ovre til venstre, et rat med en hel masse knapper og så i øvrigt en forrude, der rækker langt ind i taget. Om man kan lide alle disse ting eller ej, må være en smagssag. Dog kan man kun nikke anerkendende til, hvor lækkert alting er forarbejdet i kabinen. Alt ser fint og sobert ud – og praktisk. F.eks. de store aflæggerum (2 styk) på toppen af instrumentpanelet, og denne VTR+-udgave med det særlige halvautomatiske gearskifte har et par ekstra rum midt på panelet – et af dem er forbundet til klimaanlægget, så det kan holde et par vandflasker på køl. Citroëns designere har også tænkt meget over udsynet – denne type biler har ofte nogle voldsomme blinde vinkler, men det er C4 Picasso helt befriet for. Skråt fremad kigger man ud ad den ekstra siderude, og bagude er stolperne så tilpas smalle, at de slet ikke generer udsynet. Et kæmpe plus ved bykørsel. Sæderne er fortrinlige, men i testbilen havde de et fløjlslignende betræk i meget lys kulør, som meget let bliver plettede og nussede. Måske ikke det bedste valg i en så oplagt familiebil. Føreren noterer med glæde, at rattet kan justeres i både højde og længde. Det gør det nemmere at finde den rigtige kørestilling. Bagude er der fine forhold med tre separate sæder, så det er også til at holde ud at sidde på midterpladsen. En dieselperle Testbilen var udstyret med en 1,6 liters dieselmotor, der yder 110 hk. Det er en motor, der er udviklet hos Citroën (og Peugeot), men som også bruges af Ford, Volvo og Mazda. Og det er da også lidt af en perle. Den har en trækkraft, så man skulle tro, at den var noget større end 1,6 liter, og bortset fra en ganske svag dieselklapren ved lav fart hører man intet til den. Forbrugstallet er sat til 17,5 km/l med denne gearkasse (16,9 km/l med manuelt gear). En komfortabel affjedring plejer at være et særkende for Citroën. I de forgangne år er det dog kikset et par gange, men med C4 Picasso er de gamle dyder fundet frem igen. Den glider nemlig i suveræn stil hen over selv ret alvorlige huller i asfalten, og det er opnået med en helt konventionel affjedring. C4 Picasso har ikke den væskefyldte affjedring, der findes i de større Citroën-modeller, selv om det nogle gange føles sådan. En ulempe kan være, at bilen bliver lidt vuggende og gyngende på ujævn vej, og den er just heller ikke en sportsvogn, når man kaster den ind i kurverne. Har man brug for god plads, men ikke syv sæder, så er Citroën C4 Picasso en oplagt mulighed. Denne version med dieselmotor, det halvautomatiske gearskifte og et meget højt udstyrsniveau er måske lidt pebret i pris, men anvendeligheden er også høj, og i forhold til konkurrenterne er prisen faktisk helt i orden. Den syvsædede Grand Picasso koster 20.000 kroner ekstra.