At vride i omegnen af 20 kilometer ud af en liter diesel er der efterhånden mange biler, som kan, men de færreste er lige så rummelige som stationcarudgaven af den nye Ford Focus.
Så her scorede køretøjet et pænt plus i karakterbogen. At den testede udgave er udstyret med partikelfilter fra fabrikken, er også fint. Så mangler det bare på den 90 hk dieseludgave, som Ford Focus også fås i. Mundvigene forblev opadvendte det meste af tiden på en 700-kilometers udflugt på tværs af landet i den nye Focus. Der er godt træk i motoren, som især stortrives på lande- og motorvej. I den tætte bytrafik blev vi let irriterede over et lidt knoklet gearskifte og motorens kortvarige, men alligevel mærkbare tøven med at komme op i omdrejninger i 2. og 3. gear. Der skal arbejdes en del med gearet, og koblingen forekommer tung at træde. Til gengæld havde vi kun anledning til at glæde os over bilens præcise styretøj og den behagelige fornemmelse af fast og velafbalanceret undervogn. I forhold til den tidligere udgave af Ford Focus er fornyelserne blandt andet dieselmotoren, den mere Mondeoagtige front, forlygternes design og en ny midterkonsol i kabinen. Og så har Ford droppet de to traditionelle udstyrsniveauer Ambiente og Ghia. Nu hedder grundmodellen Trend, og næste trin er Titanium med regnsensor, opvarmet forrude og elhejs på alle ruder. På toppen findes den hidsige ST-version, dog ikke som stationcar. Testbilen var Titanium-udgaven, som er 60.000 kr. dyrere end Trend-versionen. Forsædet svært at justere Vi havde svært ved at finde maksimal komfort i forsædet, der er stramt at skrue frem og tilbage. Men ellers er det småt med ankerne fra denne plads. Instrumenter og skriver er logisk placeret, lette at tyde og enkle at betjene. At cd-radioen og fartpiloten kan betjenes på det læderklædte rat øger kun komforten. Vi kan heller ikke klage over udsynet – især de store sidespejle giver et prima indtryk af den trafik, man er en del af. En stationcar skal gerne opfylde et vist behov for bagageplads, og her består Ford Focus også fornemt. Under bagklappen åbenbarer der sig et stort og reelt bagagerum uden nævneværdige gener, der kan forstyrre indlæsningen. Lastrummets formåen kan udvides, hvis man tilter bagsædernes ryglæn forover. Manøvren kræver ikke mange sekunders indsats, men desværre får man ikke en helt plan bund ud af indsatsen. Har man brug for det, er der ingen vej uden om at fjerne sædehynderne på bagsæderne. Bagsædepassagererne har fine pladsforhold, hvis de kun er to deromme. Der er højt til loftet og plads til voksne ben i begge sider. Midtersædet er derimod lidt af en straf at havne på, for der er nærmest ingen benplads til rådighed. Har man ikke brug for siddepladsen, kan man vippe en del af ryglænet ned og få et armlæn med indbyggede kopholdere. Ford har været gavmild med holdere, rum og lommer i kabinen, men ikke alle fungerer som tilsigtet. Vi blev således aldrig gode venner med det kombinerede opbevaringsmøbel og armlæn mellem forsæderne, fordi det væltede vores vandflaske i kopholderen. Hov, hvor er dækslet, tænkte vi, da der skulle tankes. Men den er god nok – den nye Focus er ikke udstyret med tankdæksel, og det er lidt af en befrielse ikke at skulle stå og fedte med sådan et. Op med klappen og i med brændstoffet – så enkelt kan det gøres. Alt i alt er der ikke mange ridser i lakken, når det gælder helhedsindtrykket af den nye Ford Focus. Vel var der lidt at brokke sig over undervejs, men nogle kritikpunkter handler nok mere om ting, der forstyrrer gevaldigt i starten, men som man vænner sig til på den lange bane. God plads og fornuftig brændstoføkonomi kan trumfe mange små irritationer, og det gør Ford Focus så absolut.
