»Vi vidste godt, der var et problem, men vi ville ikke lave en hovsa-løsning, så derfor er vi først for nyligt blevet klar med et system, der skal forhindre forældede annoncer«.
Sådan siger administrerende direktør i bilzonen.dk Frank Espersen i en kommentar til en undersøgelse, der viser, at Bilzonen.dk kun har reelle biler bag fire ud af ti af de private annoncer.
Kontaktoplysningerne er gratis på bilzonen
Frank Espersen siger, at ingen kunder indtil nu har spildt en krone på bilzonen, for her er alle kontaktoplysningerne gratis.
»Vi tjener penge på trafikken og på de annoncører, der vil have ekstra faciliteter, så der er ingen kunder, der har spildt penge på, at der fandtes gamle annoncer på bilzonen«, siger Frank Espersen, der tilføjer, at på DBA Biler og på Bilbasen.dk betaler kunderne for kontaktoplysninger.



























