Den nye Citroën C3 Picasso vil formentlig koste lidt under 200.000 kroner, når den kommer på markedet næste forår.
Den skulle ifølge sine skabere have en praktisk og logisk indretning. Bilen måler 4,08 meter, og blandt finesserne er et bagsæde, der kan skydes 15 centimeter frem og tilbage.
Dermed kan passagererne vælge mellem god benplads på bagsædet eller god plads i bagagerummet.




























